Filmstjerner på besøg hos Dronning Elizabeth og hertuginde Catherine

Skrevet af Aller Media

18/02/2014

Dagens topnyheder

I smuk rød Alexander McQueen-kjole tog en forventningsfuld og smilende hertuginde Catherine sammen med 87-årige dronning Elizabeth mandag aften imod prominent selskab på Buckingham Palace i London.

En lang række Hollywoodstjerner samt nogle af Storbritanniens største skuespillere var inviteret til reception på slottet i anledning af dronningens 60 år som protektor for the Royal Academy of Dramatik Art og fejringen af britisk skuespilkunst.

Det skriver The Daily Express.

Blandt de mange fremmødte var førende filmskabere, entertainere og aktører herunder skuespillerinderne Uma Thurman og Helen Mirren, den legendariske James Bond-skuespiller Sir Roger Moore samt John Hurt, Ralph Finnes, Timothy Sall, Alan Bennett, Edward Fox og mange andre.

Billeder af dronning Elizabeth i herretøj solgt på auktion. Læs mere på billedbladet.dk

Hertuginde Catherine nød ydmygt det verdensberømte selskab og fik sig blandt andet en snak med Helen Mirren, der aftenen før havde mødt hertuginde Catherines mand, prins William, der overrakte Helen Mirren en ærespris ved søndagens BAFTA-prisuddeling. Helen Miren har tidligere haft succes i rollen som dronning Elizabeth i filmen ’The Queen’. 

Grinende fortalte Helen Mirren hertuginde Catherine, at prins William havde kaldt hende for ’bedstemor’.

- Det ved jeg, svarede en leende hertuginde Catherine tilbage, og der er ingen tvivl om at hun, ligesom dronning Elizabeth, nød det verdensberømte selskab. Dronning Elizabeth fik blandt andre en snak med Dollars-skuespilleren Joan Collins, der i øvrigt var iført en glitrende guldjakke.

Aftenen bød på en række korte optrædener, blandt andet fra Helen Mirren, der tidligere har mødt den britiske dronning, og som var begejstret for at møde hende igen.

- Jeg bliver altid forbløffet over dronningens udstråling, hendes glimt i øjet og hendes tilstedeværelse. Det overvældede mig første gang, og nu skete det igen, sagde Helen Mirren, der også var glad efter sin snak med hertuginde Catherine:

- Hun er så sød, sagde skuespilleren om hertuginden.

Dronning Elizabeths hund i fare for at uddø. Læs mere på billedbladet.dk

Skuespilleren Uma Thurman var også dybt beæret over at deltage i receptionen:

- Det er virkelig en ære at være inviteret. Det er så smukt alt sammen, og det er fantastisk at være på slottet. Jeg er helt overvældet, sagde den bjergtagede skuespiller, og hendes kollega Gemma Arter ton kunne stemme i med samme begejstring:

- Det var fantastisk at blive inviteret. Mine forældre var så stolte og sagde til mig: Du kommer til at møde dronningen. Jeg har mødt de fleste i den kongelige familie, men tænkte, at jeg aldrig ville komme til at møde dronningen. Det er så sket nu.

Ti håndplukkede berømtheder, heriblandt filminstruktør Steve McQueen var udvalgt til at møde dronningen i hendes salon, inden turen gik ind i balsalen, hvor dronningen mødte de øvrige 240 øvrige inviterede.

En af de forskellige optrædener i løbet af aftenen bestod af Helen Mirren, der reciterede fra Shakespeares ’The Tempest’ (’Stormen’ på dansk, red.) og blandt andet leverede den berømte replik:

’Vi er den slags stof, som drømme er lavet af’.

af Hanne Rask, BILLED-BLADET/NewsDesk Aller Media