Finansiel Stabilitet opgiver ankesag om Løkken Sparekasse

Det står nu fast, at et ægtepar fik mangelfuld rådgivning, da de i sin tid mistede flere hundrede tusinde kroner i Løkken Sparekasse på en garantikapitalkonto.

Ægteparret fik sidste år 400.000 kroner tilbage plus renter, da Retten i Roskilde kom frem til, at ægteparret havde fået mangelfuld rådgivningen inden placeringen af pengene.

Det er statens skraldespandsselskab for nødlidende banker Finansiel Stabilitet, der har opgivet at anke byrettens dom til landsretten, oplyser forbrugerombudsmanden. Det var ellers anken, der fik forbrugerombudsmanden til at gå ind i sagen.

Det var tilbage i september 2008, inden Løkken Sparekasse måtte smide håndklædet i ringen og opgive ævred, at parret gik til banken med en stor pose penge, som de ønskede at investere i en kort periode.

Løkken Sparekasse rådgav ægteparret til at indskyde beløbet som garantikapital i sparekassen. Aftalen blev opsagt med det samme fra parrets side, da pengene skulle bruges til betaling af håndværkere, der havde medvirket til opførelsen af deres nye hus.

Men 3. november 2008 lukkede Løkken Sparekasse og andre sparekasser for udbetalinger af garantikapital.

Det skete for at undgå stor indløsning af garantikapital, inden der var en politisk afklaring af planerne om at ændre loven om finansiel stabilitet, der var blevet vedtaget i oktober 2008.

Det betød, at ægteparret ikke som planlagt og aftalt kunne få udbetalt deres penge i december 2008.

Men Retten i Roskilde gav ægteparret medhold. Finansiel Stabilitet, der havde overtaget aktiver og visse passiver efter Løkken Sparekasse, ankede sagen til Østre Landsret. Det er den anke, der nu er droppet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip