Fire anholdt efter grov vold i Langå

Fire mænd er lørdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Randers efter at være blevet anholdt i en voldssag.

Sagen drejer sig om et overfald på to mænd på 27 og 40 år. Det fandt sted natten til lørdag i en lejlighed i Langå, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge Østjyllands Politi blev dr brugt slagvåben ved overfaldet, og de anholdte er sigtet efter straffelovens bestemmelse om grov vold.

De anholdte er i alderen fra 22 til 27 år. De tre af mændene er fra Hadsten, mens den fjerde er fra Grenaa.

Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at bidrage med yderligere oplysninger om sagen.

Af hensyn til den videre efterforskning er lørdagens grundlovsforhør afviklet for lukkede døre. Dette kan ske, når hensynet til politiets efterforskning godtgør, at så få detaljer om sagen som muligt må blive offentlig kendt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip