Flere biler i alvorligt færdselsuheld i Thy

Fire voksne og to børn blev kørt til hospitalerne i Aalborg og Thisted efter en voldsom færdselsulykke lørdag ved 20.30-tiden i Vesløs på Aalborgvej i Thy.

Alle seks er uden for livsfare, lyder det natten til søndag fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete, da firehjulstrækkeren, som kom kørende ad Aalborgborgvej i retning mod Aalborg, skulle svinge til venstre og overså den modkørende personbil.

Firehjulstrækkeren, der blev ført af en 60-årig mand fra Thisted, kørte næsten frontalt ind i personbilen, fortæller vagtchef Carsten Henriksen.

- Ved venstresvingningen overser føreren af firehjulstrækkeren den modkørende personbil, og de to biler tørner sammen, siger han.

I firehjulstrækkeren var også en 40-årig kvinde, mens personbilen blev ført af en 46-årig mand fra Thisted. Mandens 47-årig kone og deres to børn på 13 og 10 år var passagerer i bilen.

- De to voksne personer i firehjulstrækkeren har pådraget sig lettere kvæstelser, siger Carsten Henriksen til Ritzau.

Efter ulykken spærrede redningskøretøjer vejen, og politiet opfordrede trafikanter til at finde alternative veje i Vesløs gennem Øsløs ad Bygholmvej. Efter godt en time blev Aalborgvej igen åbnet for trafik.

- Aalborgvej er hovedvejen mellem Thisted og Aalborg, hvor der køres med almindelig landevejshastighed, fortæller Carsten Henriksen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip