Flere biler støder sammen på Ringvejen i Glostrup

Skrevet af admin

20/03/2015

Dagens topnyheder

Flere biler er fredag aften stødt sammen på Ringvejen i Glostrup, uden det har resulteret i tilskadekomne.

Det oplyser Brian Holm, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

- Det er kun krøllede biler, der er kommet ud af det. Der er ikke nogen, som er kommet til skade, siger Brian Holm.

Ifølge vagtchefen kan uheldet skyldes "en eller anden form for ræs, hvor et eller andet er gået galt."

- Men det kan jeg ikke bekræfte, påpeger han.

Der er tilkaldt to ambulancer for at køre personer væk, som var chokerede ovenpå uheldet.

Politiet arbejder fortsat på stedet for at finde ud af, hvad der ligger til grund for uheldet.

/ritzau/