Flere danskere blandt de bedste i Allsvenskan

Tre danske fodboldspillere klarede sig torsdag aften særdeles fornemt i en kåring af årets bedste fodboldspillere i Allsvenskan.

Den svenske fodboldsæson er lige sluttet, og svenskerne har hyldet sæsonens spillere i en kåring valgt af de 16 ligatrænere og anførere samt 32 udvalgte journalister og eksperter.

Mesterholdet Malmö FF's dansk-svenske målmand Robin Olsen tog prisen som den bedste målmand i den svenske liga. Her placerede den tidligere FC Nordsjælland- og Randers-målmand Kevin Stuhr-Ellegaard sig på tredjepladsen i afstemningen. Kevin Stuhr-Ellegaard spiller i Elfsborg.

Mellem de to dansktalende målmænd var Djurgårdens Kenneth Höie.

IFK Göteborgs Lasse Vibe har imponeret gennem hele sæsonen, og den danske landsholdsangriber blev topscorer i Allsvenskan. I afstemningen om årets angriber måtte han nøjes med andenpladsen efter den hjemvendte Markus Rosenberg fra Malmö FF.

Rosenberg har en lang udlandskarriere bag sig i klubber som Ajax, Werder Bremen og senest i West Bromwich Albion i England.

Markus Rosenberg og Lasse Vibe placerede sig også som nummer et og to i Allsvenskans Stora Pris, som er kåringen som årets mest værdifulde spiller for sin klub.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip