Flere uheld med håndjern efter "Fifty Shades of Grey"

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/07/2013

Mest læste i dag

Trilogien "Fifty Shades of Grey" har tændt op under kvinder over hele verden. Men når lagengymnastikken pludselig bliver inspireres af S&M-scenerne fra de erotiske bøger, så opstår der også indimellem temmelig uheldige situationer.

Om der er en direkte sammenhæng er svært at bevise. Men de seneste tre år har brandfolk i London oplevet en bemærkelsesværdig stigning i antallet af redningsaktioner, hvor folk sidder fast i akavede stillinger på grund af håndjern.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

79 gange har brandfolk befriet folk, som ikke selv kunne komme ud af håndjernene igen.

- Jeg er ret sikker på, at de fleste er "fifty shades" af rød i hovedet, når vores folk endelig dukker op og befrier dem, siger tredje officer ved brandvæsenet i London, Dave Brown, til CNN.

LÆS OGSÅ: Politiker stjal nøgenbilleder af piger

Han kan heller ikke med sikkerhed sige, at de mange uheld med håndjern skyldes E. L. James' bøger om den studerende Anastasia og finansmanden Christian Grey. Men han finder sammenfaldet påfaldende.

Trilogien er solgt i mere end 80 millioner eksemplarer på verdensplan. Om salget af håndjern er steget tilsvarende er uvist.