Der er garanti for luft under vingerne, når Flying Superkids onsdag sammen med borgmester Jacob Bundsgaard modtager guldplader på Aarhus Rådhus.
Hele 10.000. Så mange solgte eksemplarer har begge Flying Superkids to udgivelser nu rundet.
"Flying Superkids - På spring", der blev produceret tilbage i 2006 og indeholdt en CD med nyskrevne popsange og en DVD af børnenes show optaget i Musikhuset Aarhus. Og senest i 2009 opfølgeren, "Flying Superkids - Flyver igen", der atter bestod af en CD med nyskrevne popsange og en DVD af børnenes fantastiske show.
Nu fejrer pladeselskabet og produktionsselskabet succesen ved at give Flying Superkids børnene, CD-produceren, lys-udvikleren, komponisterne og ikke mindst Aarhus by ikke én, men hele to guldplader hver.
Foto. René Lind Gammelmark (Arkivfoto).