Fodbold: Fifa smider Zimbabwe ud af VM-kvalifikation

Skrevet af admin

12/03/2015

Mest læste i dag

Zimbabwe er blevet sparket ud af VM-kvalifikationen, meddeler det internationale fodboldforbund (Fifa).

Grunden til det drastiske skridt er, at fodboldforbundet i Zimbabwe (Zifa) ikke har betalt den løn, som forbundet skylder sin tidligere landstræner Jose Claudinei Georgini.

15. august 2012 blev Zifa pålagt at betale Jose Claudinei Georgini den løn, han havde til gode, efter at Fifa var gået ind i sagen.

Men Jose Claudinei Georgini har endnu ikke set skyggen af sine penge, og derfor har Fifa truffet beslutningen om at straffe Zimbabwe hårdt.

Dermed står det allerede fast, at VM-slutrunden i 2018 i Rusland ikke kommer til at have Zimbabwe som en af deltagerlandene.

/ritzau/