Første måling: Det bliver et 'ja tak' til patentdomstol

Skrevet af admin

25/05/2014

Dagens topnyheder

Det tyder på et dansk ja til den europæiske patentdomstole Ifølge den første valgstedsmåling fra DR har 64,1 procent af vælgerne stemt ja, mens 35,9 procent har stemt nej.

Det viser en måling, som Epinion har foretaget for DR blandt 2838 vælgere, der alle har stemt til valget.

Dermed ser valgaftenens første valgstedsmålinger ud til at lægge sig tæt op ad den seneste tids meningsmålinger, som har vist et solidt forspring til ja-siden.

Klokken 20 lukkede valgstederne landet over, og de sidste stemmer både til folkeafstemningen og EU-parlamentsvalget er dermed afgivet.

Der ventes et bud på et endeligt resultat om patentdomstolen omkring klokken 22.

/ritzau/