Første Oscar-afstemning slutter i dag

Skrevet af Aller

08/01/2014
I dag bliver det reelt afgjort, om dansk film er repræsenteret ved verdens største filmprisuddeling til foråret. Afstemningen om nomineringerne til Oscar-uddelingen slutter nemlig i eftermiddag. Det amerikanske filmakademi modtager de sidste stemmesedler og herefter overtager revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers behandlingen af materialet. Stemmerne verificeres og tælles op, så akademiet om godt en uge kan offentliggøre de udvalgte. Det sker på Samuel Goldwyn Theater i Los Angeles ved daggry den 16. januar. Den danske kandidat »Jagten« er med i kategorien for bedste ikke-engelsksprogede film. Thomas Vinterbergs drama med Mads Mikkelsen i hovedrollen er blandt de ni, akademiet har sat på den såkaldte shortlist, som et ekspertudvalg skærer ned til fem titler, og den proces skal også være afsluttet i dag. Efter yderligere en afstemningsrunde udløses spændingen om de eftertragtede statuetter ved det store Oscar-show på Dolby Theater i Hollywood søndag den 2. marts, hvor Ellen DeGeneres er vært. Susanne Bier sikrede Danmarks tredie Oscar, da hendes film »Hævnen« løb med sejren i 2011. Tidligere er Gabriel Axel og Bille August belønnet med en Oscar for henholdsvis »Babettes gæstebud« og »Pelle Erobreren«.

Dagens topnyheder