Forældre anholdt for børnemishandling: Jeres søn er for tyk

Skrevet af Sol Stoffregen

06/06/2014

Mest læste i dag

Et unavngivet engelsk forældrepar fra King's Lynn Norfolk er blevet arresteret for at have tilladt, at deres 11-årige søn har opnået en kampvagt som mange voksne mænd har svært ved at matche - 95,2 kilo. Det skriver den engelske avis Daily Mail

LÆS OGSÅ: Kvinde dør i biluheld, mens tilskuere bliver vidne til noget endnu mere chokerende

Politiet blev blandet ind i sagen af bekymrede læger, der havde behandlet den overvægtige dreng flere gange på kort tid som følge af de mange ekstra kilo. Herefter blev forældrene anholdt under mistanke for bl.a. omsorgssvigt og afhørt af politiet, som nu oplyser, at forældrene kan løslades mod kaution.

Men forældrene er i kraftig fare for at miste forældremyndigheden over sønnen. Selv har forældrene forklaret, at årsagen til drengens vægtøgning er genetisk, og de har prøvet at holde hans vægt normal.

LÆS OGSÅ: Ammende mor udsat for grov behandling på cafe: - Du er en luder 

- Tanken om, at de kunne tage min søn skræmmer mig så meget. Jeg er intet unden mine børn. Jeg er buttet og hele min mands familie er store. Det er genetisk. Du kan være genetisk-fed, siger den 43-årige mor, som ikke er bekymret over vægten, til Daily Mail.

Moren oplyser, at drengen er på en streng diæt, og at han motionerer med Nintendo Wii for at holde sig aktiv.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Drengens 49-årige far fortæller, at sønnens yndlingssnack er dampet broccoli, men alligevel er sønnike  en stor dreng til familiens undren.

Forældrene har allerede underskrevet en pleje-aftale med myndighederne - hvis de bryder den, vil en retssag begynde for at få barnet i pleje.