En af hjørnestenene i regeringens store satsning frem mod næste valg bliver nu punkteret af eksperter, skriver Politiken.
For at bekæmpe ulighed i sundhed vil sundhedsminister Nick Hækkerup (S) torsdag lancere et udspil, der indfører systematiske helbredstjek for udsatte borgere.
Det skal ske ved målrettede sundhedstjek hos egen læge af borgere, der har særlig risiko for at udvikle sygdomme som diabetes, lunge- eller hjerte-kar-sygdom. Det gælder særligt kortuddannede mænd med lav indtægt.
Men der findes ingen dokumentation for, at folk lever længere af at få helbredstjek, lyder kritikken fra førende forskere på området.
De påpeger samtidig, at indførelsen af helbredstjek vil være i direkte modstrid med Verdenssundhedsorganisationen, WHO's, retningslinjer for, hvornår man bør indføre screening.
- Vi har et meget solidt evidensgrundlag, når vi siger, at der ikke findes en dokumenteret effekt ved generelle helbredstjek - inklusive dem til risikogrupper som mænd med kort uddannelse. Det hjælper intet, siger seniorforsker og dr.med. Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.
Her gennemgik man i 2012 samtlige studier på verdensplan vedrørende generelle sundhedstjek - inklusive dem målrettet særlige risikogrupper.
Gennemgangen af 14 videnskabelige studier viste ingen effekt. Akkurat ligesom det seneste og hidtil største studie i verden - det danske Inter99, som blev publiceret i foråret.
- Går man litteraturen på området igennem, viser det sig, at der ikke er nogen dokumenteret effekt.
- Min holdning er, at det er spild af penge at give de her sundhedstjek til bestemte grupper, siger klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Torben Jørgensen, der var ansvarlig for Inter99-undersøgelsen, til Politiken.
Kritikken preller dog af på Nick Hækkerup.
- Jeg føler mig overbevist om, at hvis vi gør det her fornuftigt og rigtigt, vil folk også komme til at leve længere, siger sundhedsministeren til Politiken.
/ritzau/
