Forside Nyheder Forskers fjollede forsøg: Her gør det mest ondt at blive...

Forskers fjollede forsøg: Her gør det mest ondt at blive stukket af en bi

Forskers fjollede forsøg: Her gør det mest ondt at blive stukket af en bi

Lige nu læser andre

Hvor gør det mest ondt at blive stukket af en bi? Det er ikke ligefrem et af livets store spørgsmål. Men Michael Smith, der studerer ved Cornell University i USA, fandt alligevel emnet så interessant, at han for nylig besluttede sig for at lægge hud til for at finde svaret.

I alt lod Michael Smith sig stikke 25 steder på kroppen. Undersøgelsen blev torsdag publiseret i tidsskriftet PeerJ, skriver The Independent.

SE OGSÅ: Ny pille giver velsmagende sæd

Forsøgene blev udført over 38 dage, hvor Michael Smith blev stukket fem gange om dagen. Brodden fik lov at sidde i huden et minut efter hvert stik.

Læs også

Michael Smith havde en klar forventning om, at testiklerne ville være det værste sted. Men han blev klogere.

Smerten blev vurderet på en skala fra et til 10. Alle stik blev sammenlignet med smertegraden af et stik på underarmen svarende til fem på skalaen.

Testiklerne blev vurderet til at være det fjerdeværste sted med en gennemsnitlig score på syv. Den samme score som kinden, håndfladen og armhulen.

Følg Dagens.dk på Facebook – Altid gratis nyheder og underholdning

Det ømmeste sted var næseborene vurderet til ni på skalaen. 

– Jeg ønsker virkelig ikke at blive stukket i næsen igen. Det var ikke sjovt. Din krop reagerer virkelig. Du nyser og hvæser, og dine øjne løber i vand, siger Michael Smith til The Independent.

På andenpladsen fulgte overlæben med 8,7. Penis kom på tredjepladsen med 7,3.

Det mindst smertefulde var kraniet, spidsen af den midterste tå og overarmen.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: