Forsmået blogger afslører mands pinlige beskeder - bliver selv lagt for had

Skrevet af Lotte Sørensen

27/09/2013

Dagens topnyheder

Efter to dates med den nu 26-årige blogger og forfatter fra USA, Quin Woodward Pu, ville denne statsansatte singlefar trække stikket.

- Hej. Hør her, jeg havde det sjovt i lørdags, men for at være helt ærlig er jeg midt i en svær tid, og jeg leder ikke rigtig efter et forhold. Undskyld, at jeg er lidt nederen op til din fødselsdag, men jeg ikke i tvivl om, at du hurtigt vil komme videre, da du er en sjov, klog, sej pige! Held og lykke, skrev manden i en besked til hende.

Læs også: Hævn: Kvinden hænger utro mand ud på kæmpe reklame-skilt

Men det skulle han aldrig have gjort. Quin Woodward Pu blev så fortørnet over beskeden, at hun skrev dette vrede svar tilbage:

- Tak for betænksomheden i forhold til at ødelægge min fødselsdag. Som en 25-årig med to bøger udgivet og en ejerlejlighed, skulle det forhold, jeg havde planlagt med dig efter to dates, ellers være højdepunktet i mit liv.

- Skønt de var uopfordrede og fuldstændig ugengældte, syntes jeg, at dine skatteyderfinansierede sex-beskeder fra din arbejdstelefon var søde. Men din bestyrelse vil måske synes, at de skærmbilleder af beskederne, som jeg har sendt til dem, er lidt kiksede. Jeg er åbenlyst blot en pige, helt hysterisk af følelser, skæbnebestemt til at blive forelsket i dig, efter vi har tilbragt sammenlagt 20 timer sammen.

- Eller undskyld mig rettere; Jeg er en kvinde. En pige er for eksempel den ni-årige, du har derhjemme, som en dag sikkert vil date en kvindenedgørende fiasko med storhedsvanvid som dig selv. I den grad held og lykke, skrev hun.

Læs også: Se billederne: Mand finder ud af konen er ham utro

Sms-udvekslingen lagde hun ud på sin blog Little Black Blog, men hvis hun havde regnet med at høste sympati og skulderklap ved det, tog hun grueligt fejl. Nu bliver Quin Woodward Pu nemlig lagt for had på sociale medier, hvor mange mener, at hun overreagerer og risikerer, at manden bliver fyret fra sit arbejde.

Flere skriver på bloggens Facebook-side, at manden gjorde det rigtige ved at forlade hende. Andre kalder hende psykopat, umoden og egoistisk.

Selv beder hun folk om at slappe af, og hun har efterfølgende skrevet, at hun aldrig sendte de potentielt pinlige sex-beskeder til hans arbejde.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Til Huffington Post siger Quin Woodward Pu, at hun ikke var sur over at blive droppet, men at hun var vred over, at han troede, at han kunne droppe hende, da de blot var ved at lære hinanden at kende. Han har desuden kontaktet hende efter den rødglødende sms-korrespondance.

- Lad os bare sige, at fyre, der kan lide skøre kællinger, kan lide skøre kællinger, siger hun.

Nu glæder hun sig blot over, at den megen opmærksomhed har fået salget af hendes to bøger til stige med 1600 procent.

Mener du, at kvinden overreagerede?

Se billeder af sms-korrespondancen her