Forside Nyheder Forsvundne turister rydder Liverpools stadion

Forsvundne turister rydder Liverpools stadion

Forsvundne turister rydder Liverpools stadion

Lige nu læser andre

Fodboldklubben Liverpools hjemmebane, Anfield, blev tirsdag ryddet efter forlydender om, at en eller flere personer forsvandt under en rundvisning på det berømte stadion.

Politiet blev straks tilkaldt, og det blev besluttet at evakuere hele stadion samt parkeringsfaciliteterne uden for stadion.

Efter en gennemsøgning af stadion oplyste både fodboldklubben og Merseyside Police, at der ikke var nogen sikkerhedsrisiko forud for onsdagens pokalkamp mod Bournemouth.

– Anfield er nu helt genåbnet efter en evakuering af sikkerhedsmæssige årsager tidligere denne eftermiddag, sagde en talsmand for klubben ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs også

Ifølge politiet blev der ikke fundet nogen personer i gennemsøgningen af det lukkede stadion.

– Betjente og klubben er tilfredse med, at der ikke er nogen personer, som vi ikke har styr på, inde på stadion, og at stadion er sikkert, lyder det fra politiet ifølge Liverpool Echo.

Anfield er i øjeblikket genstand for en ombygning, der skal hæve tilskuerkapaciteten.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK