I disse dage hærges Burundis hovedstad, Bujumbura, af demonstrationer mod landets præsident, Pierre Nkurunziza.
Ifølge professor emeritus i afrikanske studier på Københavns Universitet Holger Bernt Hansen vil Burundi ikke af med præsidenten, fordi han har været dårlig for landet, men fordi man frygter at blive indhentet af fortidens blodige skygge.
- Nkurunziza har tjent landet rimeligt. Han har bragt landet ind i det økonomiske samarbejde, Det Østafrikanske Fællesskab, og forbedret eksporten i landet, siger Hansen.
Burundis præsident meldte i slutningen af april, at han vil stille op til en tredje periode som præsident.
Den beslutning har skabt uro i landets hovedstad, da det efter oppositionens overbevisning er forfatningsstridigt at sidde en tredje periode, og blodige demonstrationer har siden hærget byen. Adskillige mennesker meldes omkommet.
- Folket føler, at forfatningen er det vigtigste i bestræbelserne på aldrig at vende tilbage til det kaos, der hærgede under krigen, så derfor kan man ikke have, at præsidenten bryder den (forfatningen, red.), siger professoren.
Fra 1992 til 2005 var Burundi plaget af borgerkrig mellem landets to store befolkningsgrupper, Tutsier og Hutuer, og det er mindet om krigen, der skaber frygt i landet.
- Forfatningen er for befolkningen en garanti for den fremtidige sikkerhed i landet, og hvis præsidenten bliver siddende i en tredje periode, så frygter man, at det kan fremme andre overtrædelser, som kan true den skrøbelige situation i landet, siger Holger Bernt Hansen.
Burundis nabo mod nord, Rwanda, dannede i 1994 rammen om et af de værste folkemord siden Anden Verdenskrig. På under 100 dage blev over en million mennesker slået ihjel i en krig mellem landets Hutu- og Tutsistammer.
- I Burundi frygter man at situationen kan udvikle sig fra at være en konflikt mellem præsidenten og oppositionen til at være en konflikt mellem Hutuer og Tutsier.
- Landets egen borgerkrig og folkedrabet i Rwanda hænger som en sort skygge over Burundi, siger Hansen.
/ritzau/
