Fortvivlet Stine fra Landmand søger kærlighed: “Det er helt forfærdeligt”

Skrevet af Julie Møller

11/11/2020
Du kan se Landmand søger kærlighed på TV 2 og Tv 2 Play. Foto: Anders Brohus/TV2
Du kan se Landmand søger kærlighed på TV 2 og Tv 2 Play. Foto: Anders Brohus/TV2
Stine Marthine Pedersen fra Landmand søger kærlighed frygter, at det ikke er forbi om lidt.

Dagens topnyheder

“Der er tale om en reel nedlukning af Nordjylland,” sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i sidste uge. 

280.000 borgere i Nordjylland er ramt af de nye restriktioner, og en af dem er Stine Marthine Pedersen fra Landmand søger kærlighed. Hun bor sammen med Niels Pors, hun mødte i TV 2 programmet, i Aars, der er en del af Vesthimmerlands kommune. Det er en af de syv nordjyske kommuner, hvor borgerne opfordres til at undgå at krydse kommunegrænser for at begrænse coronasmitte fra mink.

“Minkavlerne er en del af dansk landbrug. Det rammer os alle hårdt, og det er et stort samtaleemne. Det tror jeg, det er i hele landet. Det er helt forfærdeligt,” fortæller Stine Marthine Pedersen til Billed Bladet. Hendes arbejdsplads er i Vesthimmerlands kommune, og derfor er hendes dagligdag ikke påvirket af nedlukningen.

Tvivler på det

Restriktionerne i Nordjylland gælder foreløbigt til og med den 3. december, men det tror Stine Marthine Pedersen ikke på.

“Jeg tvivler på, de åbner op. Hvorfor skulle de gøre det lige op til jul, hvor alle tager på kryds og tværs af landet?”

På Instagram giver hun også udtryk for sin medfølelse overfor minkavlerne, der er hårdt ramt i disse tider. På pressemødet i sidste uge blev det nemlig også sagt, at alle landets mink skulle aflives - også de raske. Det er dog siden hen blevet rettet. Nu bliver landmændene ikke tvunget, men derimod opfordret til at aflive minkene.

I et opslag, hun postede for fem dage siden på Instagram, lagde hun et billede op af to mink med teksten:

“Mine tanker går til minkavlerne på en dag som i dag.”

Du kan se opslaget på Stine Marthine Pedersens Instagram-profil lige her. 

 

Screenshot fra Instagram @stinemarthine