Forundret Solbakken: Flinta skulle have haft rødt

Kort før pausen i lørdagens superligakamp mellem FC København og Silkeborg i Telia Parken kom udeholdets Dennis Flinta voldsomt ind i en tackling på FC Københavns Thomas Delaney.

Han slap med gult kort til FCK-træner Ståle Solbakkens store forundring.

- Det var helt utroligt. Det var klart det største røde kort i dansk fodbolds historie. Det var en tofods tackling midt på benet, og havde Delaney ikke benskinner, så havde han brækket benet. Stod han med benene i græsset, så havde han brækket benet, siger Solbakken.

Thomas Delaney selv mente også, tacklingen var til rødt kort.

- Jeg slog i hvert fald både højre ankel og venstre knæ, så enten har han meget store fødder, eller også var det med to fødder. Jeg synes også, der var rødt kort.

- Det er vel afgørende, at han tilsidesætter hensynet, og så burde det være rødt. Jeg ved ikke, hvad der gjorde, at det ikke blev rødt. Jeg synes, den var ret klar.

Ståle Solbakken kunne dog godt finde plads til at glæde sig over, at FC København hentede en 1-0-sejr i opgøret.

- I første halvleg var vi rustne. Vi har spillere, som ikke har trænet så meget, men det var vigtigt at få dem i gang. Efter målet blev vi bedre og bedre.

- I anden halvleg kom Silkeborg nærmest kun over midten en enkelt gang, men det blev alligevel uroligt. De kom slet ikke i nærheden af vores mål, men alligevel fik man aldrig en god følelse, da vi kun førte med én, siger Solbakken.

Sejren sender FC København op på tredjepladsen i Superligaen, mens Silkeborg stadig ligger sidst.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip