Lige nu læser andre
Landbetjent i Vamdrup, Ken Nissen, holder foredrag på Vamdrup Bibliotek over emnet "Fra landbetjent til landminer".
Ken Nissen var én af de første danske politifolk, der blev udsendt til Afghanistan. Han fortæller, hvordan det er at opbygge en lejr, få et sted at sove, besørge, spise og ikke mindst leve i måneder på 2 x 2 meter med en tynd teltdug ind til naboen, og ikke at forglemme udfordringen i at sove på en feltseng, som nogen måske kan huske fra tv serien "MASH”.
Han fortæller også om, hvor svært det kan være at komme tilbage til en "normal" hverdag i Danmark, efter i flere perioder at have levet i en krigszone.
Foredraget, der er gratis at deltage i, foregår på Vamdrup Bibliotek den 24. april klokken 19.