Franck A forvandles til Jensens Bøfhus

Skrevet af Ann Katrine Warren

07/01/2013

Dagens topnyheder

I generationer har Franck A været kendt som en vigtig del spise- og barmiljøet i det centrale Odense, men i går forlod den sidste gæst den kombinerede rastaurant, café og bar, og skiltene er allerede ved at blive revet af facaden i Jernbanegade.


Fyens.dk skriver, at medarbejderne i går eftermiddag fik besked om, at stedet, der har eksisteret siden 1920'erne, havde sidste åbningsdag. Lokalerne omdannes til en Jensens Bøfhus-restaurant, som åbner til april.

- Beslutningen var vanskelig, jeg er jo også odenseaner med følelser for stedet. På den anden side kan man ikke fortsætte, når forretningen bliver ved at give underskud, siger manden bag Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen til Fyens.dk.

Han ejer Franck A, men de seneste fem år har stedet givet et underskud på knap 20 millioner kroner. Ifølge Palle Skov Jensen vil de fleste at de 50 ansatte på Franck A blive tilbudt andre job i Jensens Bøfhus-restauranterne i Odense.