Frank og Casper er tilbage i ny Klovn-film

- Er der nu dårlig stemning?, spørger Casper Christensen på et tidspunkt i Klovn-universet.

Der kommer nu en efterfølger til den populære og grænseoverskridende "Klovn - The Movie", og den eneste garanti er vist, at det bliver tåkrummende, som citatet lægger op til.

"Klovn Forever", som opfølgeren hedder, ventes at få premiere i september 2015.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse på vegne af Nutmeg Movies og Nordisk Film Distribution.

Optagelserne startede i København i sidste uge, og nu er hele holdet taget videre til Los Angeles, hvor der filmes de kommende 10 dage.

- Grunden til, at der er gået fire år, er, at vi ventede på en idé, der var så stærk, at vi kunne lave en film, der kunne overgå den første.

- Og vi synes, at det manuskript, vi har nu, kan det. Det er også lykkedes os at samle det gode gamle stærke hold, plus nogle virkeligt spændende nye kræfter på skuespillerfronten, lyder det i en fælles udtalelse fra de to komikere.

Det bliver instruktøren Mikkel Nørgaard, der også skal instruere den nye film.

Den nye Klovn-film byder foruden Casper og Frank på gensyn med Mia Lyhne, som endnu engang ses i rollen som Mia.

Filmen kan ses uafhængigt af forgængeren, men plottet i filmen er hemmeligt indtil videre, så publikum må væbne sig med tålmodighed.

Tv-serien "Klovn", der skabte Klovn-universet, er for nylig solgt til et såkaldt remake i Holland, Belgien, Tyskland og Finland.

I USA har Warner Brothers netop forlænget retten til at lave en amerikansk remake af den første film med komikeren Danny McBride.

"Klovn Forever" er produceret i samarbejde med TV2 Danmark og med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Den første film har siden premieren solgt 855.174 billetter og var dermed den mest sete danske film i 2010, ifølge Det Danske Filminstitut.

- Det' grande, ville Pivert fra Klovn-serien nok sige.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip