Fransk minister: Sort boks fra nedstyrtet fly er fundet

Skrevet af admin

24/03/2015

Mest læste i dag

De franske myndigheder er formentlig kommet et lille skridt nærmere en opklaring af, hvad der præcis var årsagen til, at et Germanwings-fly fra Barcelona til Düsseldorf forulykkede i de franske alper tirsdag.

Indenrigsminister Bernard Cazeneuve oplyser nemlig, at det er lykkedes at lokalisere den ene af flyets to såkaldte sorte bokse, som lagrer data om flyets færd, indtil det faldt ned.

- Den sorte boks vil blive genstand for nærmere undersøgelse de kommende timer for at gøre det muligt at få hurtigere afklaring, siger han ifølge Le Figaro.

/ritzau/