Fredericia virksomheder stærkt repræsenteret på årets Gazelleliste. Dagbladet Børsen har netop offentliggjort dette års liste over Gazellevirksomheder. Og ikke færre end syv af disse virksomheder har til huse i Fredericia. Oven i købet er det en Fredericia virksomhed, Airco Diet A/S, der er helt i top med en vækst på ikke mindre end 1.750,30 %. Børsen/Greens har udvalgt årets Gazelle virksomheder blandt 36.286 firmaer rundt i hele landet. Kravet for at blive gazelle er en omsætning på over 1 mio. kr. eller et bruttoresultat over en halv mio. kr. En af gengangerne på Børsens Gazelle liste er den fredericianske virksomhed, Rengøringsselskabet RENT ApS med en vækst på 216,6 %. RENT har vist flot vækst i alle virksomhedens leveår. De syv virksomheder i Fredericia, som er på Børsens Gazelleliste er: Airco Diet A/S Global Wind Service A/S Master Class A/S Rengøringsselskabet Rent ApS 3h Teknisk Service ApS Jk-Proces ApS Sabroe Byg & Entreprise ApS Foto: Rent Fredericia.