Frederik Løchte afværger matchbolde i ny flot sejr

Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen har fundet den gode form frem ved en challenger-turnering i USA.

Torsdag aften dansk tid avancerede den tidligere Wimbledon-mester i double til semifinalen i Champaign i delstaten Illinois efter igen at have slået en klart højere rangeret modstander.

Løchte, der selv ligger nummer 471 i verden, besejrede amerikaneren Denis Kudla, som ligger nummer 125 på samme liste, efter et vildt comeback.

Længe lignede det et dansk nederlag, men Løchte fightede sig tilbage og vandt 2-6, 7-6, 6-2.

Efter at have tabt første sæt klart, blev andet sæt mere jævnbyrdigt, men stadig med Kudla i teten.

Kudla havde mulighed for at serve kampen hjem ved stillingen 5-4 og 6-5 og havde undervejs flere matchbolde, men i begge tilfælde brød Løchte tilbage, hvorefter han vandt en tæt tiebreak 8-6.

Da tippede kampen over i dansk favør. Løchte bragte sig foran 4-0 og udnyttede sin anden matchbold til at vinde det afgørende sæt 6-2.

I semifinalen venter turneringens andenseedede tuneser Malek Jaziri, der rangerer som nummer 79 i verden.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip