Lige nu læser andre
– Jeg var vred dengang, og jeg endnu mere vred nu med alt, der sker. Bowe Bergdahl deserterede i krigstid og hans med-amerikanere mistede livet, da de søgte efter ham.
Sådan siger tidligere sergeant, Matt Vierkant, der var i samme deling som Bowe Bergdahl, skriver CNN.
Den nu 28-årige Bowe Bergdahl blev taget til fange af en gruppe med forbindelser til Taleban i Afghanistan 30. juni 2009. I lørdags blev han frigivet i bytte med fem Taleban-fanger, der har siddet fængslet på Guantanamo.
Læs også: Soldat løsladt efter fem år hos Taleban: Kæresten har fundet en anden
Læs også
Omstændighederne omkring hans bortførsel er omgærdet af mystik. Nogle historier går på, at han var på vagt, men lagde sine våben fra sig og forlod basen. Andre versioner lyder, at han blev bortført, mens han var toilettet.
Han skulle dog inden sin forsvinden have udtalt sig kritisk om USA's tilstedeværelse i Afghanistan.
Efter bortførelsen blev flere missioner sat i vær for at redde ham, hvilket har kostet mindst seks amerikanske soldater livet.
Læs også: Kritik af fangeudveksling: Farlig pris at betale
Flere af hans soldaterkammerater mener, at han skal stilles for en militærdomstol, men det bliver ikke aktuelt – i hvert fald ikke foreløbig.
– Vores første prioritet er at sikre hans trivsel og helbred og få ham genforenet med familien. Andre omstændigheder og spørgsmål, der måtte dukke op, vil blive håndteret senere, sagde forsvarsminister Chuck Hagel.
Efter frigivelsen i lørdags blev Bowe Bergdahl fløjet til en militærbase i Tyskland, hvor han modtager læge- og psykologhjælp. Hvornår han bliver genforenet med sin familie hjemme i Idaho, vides endnu ikke, men det tager hans lettede forældre med ophøjet ro.
– Giv dig selv al den tid, du har brug for for at komme dig. Ingen hast. Du har hele dit liv foran dig, sagde hans mor, Jani Bergdahl, henvendt itl sin søn på en pressekonference.