Froome vinder barsk bjergetape efter vild nedkørsel

Skrevet af admin

09/07/2016

Mest læste i dag

Den forsvarende Tour de France-vinder, Chris Froome (Sky), er tilbage på toppen af Tour de France, efter at han vandt 8. etape i Pyrenæerne.

Froome viste samtidig nye sider af sig selv, da han grundlagde sejren med en halsbrækkende nedkørsel fra sidste bjergtop ned mod målstregen i Bagnères-de-Luchon.

Etapen, der gik over fire bjergtoppe i Pyrenæerne, betød endnu engang tidstab til den tidligere vinder Alberto Contador (Tinkoff), som blev sat af på den sidste stigning.

Feltet blev undervejs reduceret til seks danske ryttere, da Michael Mørkøv som den første rytter overhovedet i dette års Tour måtte forlade løbet.

/ritzau/