Frustreret mor viser datters udslæt med en klar opfordring: Vacciner jeres børn mod mæslinger

Ane Sørensen

|

29/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- På grund af nogle stupide mennesker, hvor ‘helse-dillen’ har steget dem til hovedet og det, i deres øjne, åbenbart er blevet moderne, ikke at lade sine børn vaccinere- har vores lille Dicte nu muligvis fået mæslinger!!!!.

Sådan skrev Dina Julin på sin Facebook-profil søndag.

Nu er hendes opslag blevet delt mere end 28.000 gange.

Dina Julin ønsker at gøre andre forældre beviste om konsekvenserne, når de vælger ikke at vaccinere deres barn med MFR-vaccinen, som virker mod mæslinger.

Læs mere: Jennifer er rasende: 15 dage gammel søn udsat for mæslinge-virus i venteværelset hos lægen

- At se sit barn være så syg, og ikke at kunne gøre noget, er frygteligt. Specielt fordi, det SÅ nemt kunne være undgået. Lægen, der tilså Dicte fortalte, at de har haft 4 tilfælde inden for den sidste tid, skriver Dina Julin.

- Slå øjnene op og erkend, at vi lever i 2015 - hvor lægevidenskaben er nået SÅ langt, deres arbejde er IKKE for sjovs skyld. Få jeres børn vaccineret NU, afslutter hun.

Sygdommens symptomer er rødt udslæt, feber, forkølelse og overfølsomhed over for lys.
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: