Frygtet virus hærger: Seks hunde er døde på en uge

Skrevet af Sol Stoffregen

30/04/2015

Mest læste i dag

I løbet af en uge har hele seks hunde mistet livet som følge af parvovirus, som for tiden hærger i Nakskov og Horslunde ifølge dyrlæge Annette Creutzberg fra Byens Dyreklinik i Nakskov. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Først blev tre hunde angrebet af parvovirus og indlagt på dyreklinikken i Nakskov. I mellemtiden fik en hund fra samme bestand som de tre nævnte også symptomer på den frygtede virus - opkast, feber og blodig diarré. Alle fire hunde døde.

Læs også: Her er de 10 mest populære hundenavne i Danmark

Kort efter blev yderligere to hunde indbragt på klinikken, deres liv stod heller til at redde. De to hunde havde været på besøg hos ejeren af de andre hunde.

- Heldigvis kan sygdommen forebygges gennem vaccination, som langt de fleste hvalpe får i otte- og 12-ugers alderen. Efter basisvaccination kan hunden bevare sin immunitet i cirka tre år. Det gælder dog kun hunde, der ikke har andre lidelser. Ved det årlige sundhedstjek hos dyrlægen bør risikoen derfor vurderes, mener Annette Creutzberg, der opfordrer til, at man undersøger sin hunds vaccinationsbog.

De seks døde hunde var ikke vaccineret mod virussen.