Fynsk sexkrænker havde flybillet til Asien: Fangede politiet ham i sidste øjeblik?

Sol Stoffregen

10 år siden

|

05/11/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ved første retsdag (tirsdag d. 4. november) i sagen mod den 41-årige CJ, der er tiltalt for bl.a. grove seksuelle overgreb og voldtægt mod to piger på henholdsvis 10 og 11 år, blev det klart, at tiltalte var i besiddelse af mange iøjenfaldende effekter, da han blev anholdt.

Det var en fjendsk og aggressiv 41-årig mand i boxershorts, som politi og brandvæsen stødte på i 1. sals lejligheden på Skippervænget i Odense den 1. juli sidste år, da der udbrød brand.

Læs også: "Manden i den røde bil" for retten: Derfor overfaldt jeg pigerne

- Hvad skal I her? Ilden er slukket. I kan godt gå igen, sagde CJ, som tydeligvis var dybt frustreret over politiets tilstedeværelse.

Den voldsomme reaktion var ikke ubegrundet set i lyset af de ting, som brandvæsenet stødte på under slukningsarbejdet. Det fik politiet til at undersøge hele lejligheden. Og med et var den fynske sexkrænker eller manden i den røde bil færdig med at sprede skræk og rædsel på Fyn.

Udover enorme mængder eksplosive sprængstoffer, sabler, bajonetter, talrige skydevåben, tusindvis af patroner og hagl fandt efterforskerne en flybillet i den tiltaltes lejlighed. 

Læs også: Sagen mod fynsk sexkrænker: Nu vil han frifindes

Flybilletten, som var en e-billet til den indiske hovedstad Delhi, lå i en rygsæk i lejligheden, fremgik det i går i retten af anklagerens dokumentation.

Anklager Lenette Skak vil ikke udtale sig om flybillettens rejsedatoer til Dagens.dk, da hun ikke finder det relevant for sagen. Det vides ikke, om billetten var en enkel eller retur.

Flybilletten giver dog anledning til at gisne om, at den tiltalte muligvis havde planer om at tage til Indien, hvis ikke politiet havde fattet mistanke til ham.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Politiet stødte også på andre og mere belastende beviser under ransagningen af CJ's hjem, bil og en lejet "sexgarage", såsom en mørk halsedisse med lyse hår indvendig, strips, massageolie, dildoer, håndjern med kæde, sejlgarn, krokodillenæb, læderrem med gummikugle, hundesnor, skammel og en 40 centimeter lang plastikstang med boa-lignende vedhæng.

Retssagen mod CJ fortsætter mandag den 10. november ved Retten i Odense.