Gad ikke arrangere kærestens fødselsdag - så hun fandt på en ekstrem undskyldning

Alexander Klemp

9 år siden

|

01/03/2015

Dagens topnyheder

Jennifer Alvarez forsvandt fra sit og kærestens hjem onsdag aften lidt uden for byen Phoenix i USA. 

Kæresten fandt blod på gulvet og to af hans pistoler manglede. Han kontaktede derfor politiet, som startede en omfattende eftersøgning, fortæller Mirror.

Men efter nogle timer blev de kontaktet af en mand, som fortalte, at Jennifer havde tilbragt natten hos ham, og at han havde sat hende af ved en anden adresse samme dag. 

Læs også: Kunde betalte for pizza med falsk check for 13 år siden: Nu har pizzeriaejeren fået et overraskende brev

Da hun så dukkede op om torsdagen, blev hun konfronteret af politiet. 

- Jeg blev overvældet af arbejdet med at arrangere min kærestes fødselsdag,- fortalte Jennifer.

Herefter kaster hun sig ud i nogle skøre søforklaringer.

Først fortalte hun, at hun havde tabt en tandkrone, og det havde spildt noget blod på gulvet. 

Bagefter fortalte hun, at to personer var kommet og stjålet de to pistoler. 

Læs også: Bryllup blev aflyst - gommen er anholdt

Til sidst fortalte hun, at hun var bange for, at hendes kæreste ville blive sur over de manglende pistoler, så hun smadrede sin mobil, kradsede sine gummer til blods og forsvandt.

Der fik Sheriff Paul Babeau nok. 

- Hun har indrømmet, at hele kidnapningen var falsk. Vi har brugt ressourcer på at finde hende. Ressourcer, som kunne være brugt på at løse andre sager,- siger han.

Jennifer Alvarez er nu anholdt, og bliver sigtet for sine falske forklaringer.