Game of Thrones-stjerne: Jeg er gravid

Skrevet af admin

20/03/2016

Mest læste i dag

Skuespillerinden Carice van Houten, der blandt andet er kendt for sin rolle som troldkvinden Melisandre i HBO-serien Game of Thrones, venter sit første barn.

Det bekræfter den 36-årige skuespillerinde på de sociale medier med en reference til den populære serie.

- Ja, det er sandt. Lad vittighederne om skyggebabyer begynde, skriver den hollandske skuespillerinde til et billede på det sociale medie Instagram af hende sammen med skuespiller-kæresten Guy Pearce, der blandt andet er kendt fra filmen Memento.

Referencen til skyggebabyer kommer, efter at Carice van Houten i rollen som troldkvinden Melisandre i "Game of Thrones" føder et ondt væsen i form af en skyggebaby, og det får nu den kommende mor til at forberede sig på diverse baby-jokes fremover.

Parret, der blev rygtet sammen i starten af året, er lykkelige over den snarlige familieforøgelse, meddeler en talsmand for skuespillerinden.

Se skuespillerindens tweet her: https://twitter.com/caricevhouten/status/711226037431083008

Og Instagram-billede her: https://www.instagram.com/p/BDJCXtxCzHH/?taken-by=leavecaricealone&hl=da

/ritzau/FOKUS