Gammel krigsveteran ser sin ungdomskæreste for første gang i over 70 år på Skype

Morten Larsen

465 uger siden

|

15/11/2015

Dagens topnyheder

Den 93-årige krigsveteran Norwood Thomas er med hjælp fra moderne teknologi blevet genforenet med sin første store kærlighed.

Den tidligere amerikanske soldat blev i 1944 sendt til London, og midt i verdenskrigens rædsler faldt han pladask for engelske Joyce.

Hun var 17 år – han var fire år ældre, og det forelskede par var overbevist om, at de skulle tilbringe resten af livet sammen. 

- Hun var som en gudinde på en piedestal, uberørt, ren og uopnåelig, forklarer Norwood Thomas.

Deres fremtidsplaner blev dog skudt ned, og han mistede kontakten til Joyce, da hæren sendte ham til Frankrig for fortsætte den tro tjeneste i Normandiet.

Den amerikanske soldat overlevede 2. Verdenskrig, men der var dårligt nyt, da han kom hjem til USA. 

Selvom han i flere breve prøvede at overtale Joyce til at flytte til USA, så nægtede hun at rive de engelske rødderne op.

Deres fælles drøm gik ikke i opfyldelse – senere giftede de sig og fik børn med andre mennesker.

Læs også: Tvillingerne blev bragt på børnehjem, da deres mor døde - 54 år senere fik de en besked på Facebook

For nogle år siden blev Norwood Thomas enkemand, og han begyndte at spekulere over fortiden og Joyce.

Den engelske kvinde gik også ofte og tænke på sin tidligere kærlighed, og derfor fik hun sin søn Robert til at lege detektiv og søge efter den gamle flamme på nettet.

Sønnen fandt en historie på internettet om, at Norwood Thomas i en alder af 88 år sprang i faldskærm for første gang, og på den måde fik han kontakt til amerikanerens to sønner.

Og efter 71 år var tidspunktet så kommet, hvor de to tidligere turtelduer nærmest stod ansigt til ansigt igen.

Over Skype kunne de se hinanden og tale sammen, hvilket de brugte de efterfølgende to timer på.

Se her det rørerende tv-klip af deres genforening:

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: