Gammel Python: Genforening er deprimerende

Skrevet af admin

21/05/2014
Mens fans verden over næppe kan få armene ned efter nyheden om den britiske komediegruppe Monty Pythons nye og stærkt begrænsede række live-shows, ser det anderledes ud for mindst ét medlem af den verdensberømte trup.Amerikanskfødte Terry Gilliam, manden bag Pythons gakkede animationsunivers og instruktør bag to af gruppens film, er langt fra at vælte bagover af begejstring.Det fortæller han ifølge Rolling Stone i et nyt interview med avisen London Evening Standard.- Jeg synes, det er deprimerende, at vi er blevet gendannet. Vi arbejdede så hårdt på at få karrierer, der lå ud over det, på at nå hertil, og nu bliver vi trukket tilbage igen, siger han.- Det er godt at se hinanden igen, men så indser man, at vi ikke er lige så skarpe, fordi vi kan lide hinanden mere. Der er ikke nogle af de spændinger, der var tidligere, som lod til at drive det hele frem. I sidste ende har vi solgt ud, fortsætter Gilliam.Monty Python lukkede og slukkede i 1980, og siden har særligt 73-årige Terry Gilliam markeret sig som en eventyrlysten og fantasifuld filmskaber. Men med både en opera og en længe ventet film på bedding er en række reunion-shows med de gamle venner alligevel en mundfuld for den sjove mand.- Det er for voldsomt et arbejdsår. Jeg overlever ikke. Med lidt held bliver Python-showene aflyst, slutter han.Rækken af planlagte gendannelsesshows begynder i juli under titlen "Monty Python Live (Mostly)", der er en reference til afdøde Graham Chapman.Newspaq

Dagens topnyheder

Mens fans verden over næppe kan få armene ned efter nyheden om den britiske komediegruppe Monty Pythons nye og stærkt begrænsede række live-shows, ser det anderledes ud for mindst ét medlem af den verdensberømte trup.

Amerikanskfødte Terry Gilliam, manden bag Pythons gakkede animationsunivers og instruktør bag to af gruppens film, er langt fra at vælte bagover af begejstring.

Det fortæller han ifølge Rolling Stone i et nyt interview med avisen London Evening Standard.

- Jeg synes, det er deprimerende, at vi er blevet gendannet. Vi arbejdede så hårdt på at få karrierer, der lå ud over det, på at nå hertil, og nu bliver vi trukket tilbage igen, siger han.

- Det er godt at se hinanden igen, men så indser man, at vi ikke er lige så skarpe, fordi vi kan lide hinanden mere. Der er ikke nogle af de spændinger, der var tidligere, som lod til at drive det hele frem. I sidste ende har vi solgt ud, fortsætter Gilliam.

Monty Python lukkede og slukkede i 1980, og siden har særligt 73-årige Terry Gilliam markeret sig som en eventyrlysten og fantasifuld filmskaber. Men med både en opera og en længe ventet film på bedding er en række reunion-shows med de gamle venner alligevel en mundfuld for den sjove mand.

- Det er for voldsomt et arbejdsår. Jeg overlever ikke. Med lidt held bliver Python-showene aflyst, slutter han.

Rækken af planlagte gendannelsesshows begynder i juli under titlen "Monty Python Live (Mostly)", der er en reference til afdøde Graham Chapman.

Newspaq