Gasudslip i Glostrup sender fire på sygehus

Skrevet af admin

15/05/2015
Genrebillede

Mest læste i dag

Fire ansatte på pelsvirksomheden Kopenhagen Fur er kørt til undersøgelse på hospitalet efter et udslip af røggas på virksomheden fredag eftermiddag.

Politi, brandvæsen og Kemisk Beredskab er til stede ved virksomheden på Langagervej 60 i Glostrup, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Røggassen driver mod øst og er aftagende. Den er ikke til fare for beboerne i området eller andre personer, men politiet advarer om, at man skal undgå at opholde sig i røgen - især hvis man mærker en lugt af rådden fisk eller hvidløg.

Kemisk Beredskab foretager målinger i området, blandt andet for at finde ud af, hvor længe afspærringen skal vare.

/ritzau/