Genialt kaffekneb - sådan skummer du nemt mælken

Skrevet af Alexander Klemp

14/01/2015

Dagens topnyheder

Er du typen, som elsker de skummende kaffer, som langes over disken til ublu priser?

Dem som baristaer helligere sig til at lave til perfektion?

Så kan du altså lige spare nogle knaster ved dette trick. Du kunne selvfølgelig købe en rigtig mælkeskummer, men sådan en bruger man jo kun et par gange, hvorefter den vandrer bagerst i skabet, fordi du ikke gider at gøre den ren hver gang.

Alt hvad du skal bruge er et syltetøjsglas og en microovn. 

Se videoen herunder. Instruktioner finder du under videoen.

Fyld et syltetøjsglas halvt op med mælk og skru låget på.

Ryst det grundigt i cirka 30 sekunder. (Vigtigt: Ryst det IKKE efter det har været i microovnen.)

Skru låget af, og sæt det i microovnen i 30 sekunder på max.

Værsgo. Varm mælk + varmt mælkeskum.

Velbekomme.