Gentofte Stars erobrer slutspilsplads efter hattrick

Skrevet af admin

02/02/2016

Dagens topnyheder

Gentofte Stars er tilbage på ottendepladsen i Metal Ligaen, der udløser en plads i slutspillet.

Efter en stærk tredje periode vandt ishockeyholdet tirsdag aften 6-3 hjemme over Odense Bulldogs.

Stillingen var 3-3 før tredje periode, men så tog en vis herre ved Gentoftes Roberts Jekimovs. Han lavede tre mål, så hjemmeholdet fik tre point ud af kampen.

Klubben har nu 44 point for 38 kampe, et point mere end Aalborg Pirates, der ligger nummer ni.

Nordjyderne vandt mandag aften efter straffeslag med 5-4 hjemme over Rødovre Mighty Bulls.

Begge klubber mangler syv kampe i grundspillet.

Frederikshavn White Hawks topper fortsat Metal Ligaen, efter at holdet tirsdag vandt 4-1 ude over Herning Blue Fox.

Frederikshavn har 77 point, fire point flere end Sønderjyske.

De regerende mestre tabte 2-4 ude til Rungsted Ishockey, der havde Antti Kangasniemi i rollen som hattrick-skytte.

Ligaens nummer sjok, Herlev Eagles, tabte 0-3 hjemme til Esbjerg Energy.

/ritzau/