Forside Nyheder Getafe fyrer træneren efter 12 kampe uden sejr

Getafe fyrer træneren efter 12 kampe uden sejr

Getafe fyrer træneren efter 12 kampe uden sejr

Lige nu læser andre

Den spanske fodboldklub Getafe har fyret sin træner Luis Garcia efter en skidt stime i den bedste spanske fodboldrække.

Getafe har ikke vundet siden 29. november og har spillet 12 ligakampe i træk uden sejr. Det blev mandag for meget for klubbens bestyrelse, som lørdag havde set Luis Garcias mandskab tabe 0-2 til bundholdet Real Betis.

– Det er en sørgelig dag. Jeg håber af hele mit hjerte, at Getafe får endnu et år i den bedste liga, siger den fyrede træner på et pressemøde.

– Bortset fra de seneste 12 kampe, har vi nået vores målsætninger i de 113 kampe, jeg har stået i spidsen for holdet, siger han.

Læs også

Michael Laudrup havde en enkelt sæson fra 2007 til 2008 som træner i den spanske klub.

Laudrup valgte selv at stoppe i klubben, mens hans afløser Victor Munoz også fik en fyreseddel undervejs.

Klubbens nye træner bliver den 38-årige rumæner Cosmin Contra, som selv spillede fem år i klubben. Også i den periode, hvor Michael Laudrup stod i spidsen.

Getafe er lige nu sjettesidst i den bedste spanske fodboldrække, et point over nedrykningsstregen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK