Gift TV-vært vågner op og opdager, at hans testikler er blevet stjålet af en attraktiv blondine, som sælger organer

Skrevet af Jesper Larsen

26/02/2015

Mest læste i dag

Politiet i Rusland er på jagt efter en bande, der sælger organer på det sorte marked. 

Gruppen er mistænkt for at stå bag en bizar episode, hvor de ved hjælp af en kvindelig lokkedue, bedøvede en kendt tv-vært og stjal hans testikler. 

Den 30-årige tv-vært Dmitry Nikolaev blev kontaktet af en attraktiv blondine på en bar i Moskva, som han fik en drink med. Hun inviterede ham i sauna, et tilbud han valgte at sige ja til, selvom han var gift. 

- De kyssede og drak nogle øl, og efter det kan tv-værten ikke huske noget, siger en politikilde ifølge Daily Mail.

Han vågnede op næste dag ved et busstoppested, hvor han havde stærke smerter og blod på buskerne. På hospitalet fik han besked om, at nogen havde fjernet hans testikler med kirugisk præcision, der nok skyldtes at den, der stod bag amputeringen, havde en uddannelse og viden om kirugi. 

Politiet mistænker, at tv-værtens drink blev tilført et stof, der gjorde ham bevidstløs, og de har nu sat en eftersøgning i gang efter gruppen, der sandsynligvis vil forsøge at afhænde testiklerne på det sorte marked.