Gigantopkøb: Medicoselskab køber rival

Et at de største opkøb nogensinde i branchen for medicinsk udstyr er faldet på plads i løbet af weekenden.

Det amerikanske Medtronic, der rangerer som verdens største medicoselskab, overtager den irske rival Covidien. Parterne er søndag blevet enige om en købspris på 42,9 milliarder dollar eller 236 milliarder kroner.

Medtronic oplyser i forbindelse med handlen, at det vil flytte sin direktørbase til Irland. Dermed kan selskabet få skattedomicil i Irland, der har en langt lavere selskabsskat end USA.

Men den globale koncern med base i Minneapolis i USA afviser, at beslutningen er motiveret af skattetænkning.

Flytningen af hovedsædet forklares med, at der kan opnås teknologiske synergier med Covidien. Synergieffekterne ventes inden 2019 at være på mindst 850 millioner dollar om året, oplyser Medtronic.

Selskabet meddeler samtidig, at det over de næste 10 år vil investere 10 milliarder dollar i USA i udvikling af ny teknologi.

Medtronic har en børsværdi på omkring 61 milliarder dollar, mens den samlede værdi af Covidien var 32 milliarder dollar baseret på fredagens aktiekurs. Opkøbet giver dermed aktionærerne i det irske selskab en gevinst på 29 procent.

I det seneste regnskabsår havde Medtronic en omsætning på 17 milliarder dollar og et overskud på næsten 3,9 milliarder dollar eller omkring 20 milliarder kroner.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip