Gitte fyret fra Shell for at stoppe spritbilister, men nu er der godt nyt

Skrevet af Kirstine Petersen

12/06/2015

Dagens topnyheder

Gitte Niegsch har de seneste dage været en meget omtalt kvinde på de sociale medier, fordi hun var hovedperson i en historie fuld af op- og nedture.

Gitte Niegsch plejede at arbejde på en Shell-tankstation på Smedegade Slagelse, hvor hun tre gange smed, hvad hun havde i hænderne for at stoppe tre forskellige spritbilister.

Den 33-årige kvinde fik som tak en dusør på 500 kroner af Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der mente, at hun var en vaskeægte heltinde.

Arbejdsgiveren var dog ikke enig og fyrede hende, fordi hun havde udsat sig selv og andre for fare. Læs mere om sagen her.

Læs også: Kunder boycutter Shell: Urimeligt at fyre Gitte for st standse spritbillister

Men nu er der godt nyt for Gitte Niegsch, der egentlig bare gerne vil have et job med gode kollegaer igen.

- Jeg er blevet tilbudt en samtale, og det er jeg meget taknemmelig for. Men jeg vil helst ikke fortælle hvad det er for et job endnu, siger Gitte Niegsch til TV2.

Vi krydser alt, hvad vi har af fingre og tæer for, at det går  godt, Gitte.