Forside Nyheder Givskud Zoo tabte 905.000 kroner på én dag: Nu retter...

Givskud Zoo tabte 905.000 kroner på én dag: Nu retter direktør kritik mod DMI

ZOO
Shutterstock

Direktør for Givskud Zoo langer ud efter DMI.

Lige nu læser andre

Sommeren i Danmark er aldrig en kedelig affære, og det skyldes ikke kun ferieplaner og grillhygge i baghaven.

Vejrudsigten har i år haft en hovedrolle, og mens de fleste nok har vænnet sig til hurtigt skiftende prognoser, vakte gårsdagens udmelding fra DMI opsigt af en særlig grund.

For første gang nogensinde blev der varslet kategori 3-vejr alene på grund af regn, der sendte chokbølger gennem både medier og erhvervsliv.

I Givskud Zoo – Zootopia, hvor man havde forberedt sig med sandsække og dykpumper, udeblev de lovede vandmasser, og omsætningen fra gæsterne.

Læs også

Det skriver direktør i Givskud Zoo, Rasmus Nielsen i et opslag på LinkedIn

Revser medierne

Det, der skulle have været en hektisk sommerdag med tusindvis af gæster, blev i stedet en stille affære med god plads mellem dyreindhegningerne.

”Vi havde på baggrund af de seneste års besøgstal budgetteret en travl sommerdag med 5000 gæster, der kom godt 1000 gæster, som trodsede de alarmerende varslinger,” lyder det fra direktør Richard Østerballe, der undrer sig over den kraftige retorik.

Han erkender, at parken som robust virksomhed kan håndtere et omsætningstab på 905.000 kroner, men stiller spørgsmål ved, om alle har samme buffer.

For midt i højsæsonen kan et massivt vejrvarsel have vidtrækkende konsekvenser for virksomheder, der er afhængige af tørvejr og gæstestrømme.

”Jeg har svært ved at gennemskue det. Er målet at få ‘clicks’? Er målet at skabe frygt? Er målet public service?” spørger han og retter blikket mod både presse og myndigheder.

I en tid, hvor klimaangst og mental sårbarhed præger den offentlige debat, opfordrer Østerballe til omtanke i retorikken.

For selvom vejrmeldinger skal advare, bør balancen mellem varsling og frygt være mere velovervejet. Ikke kun af hensyn til den mentale sundhed, men også af respekt for de mange, der forsøger at holde hjulene i gang, mens skyerne trækker op.

Læs også

Ads by MGDK