Regeringen har løst en bunden opgave ved at spare 2,5 milliarder kroner på ulandsbistanden, fordi der skal findes 4,5 milliarder kroner til godt 20.000 asylsøgere - især fra Syrien. Hvis der kommer færre asylsøgere, føres besparelsen tilbage til ulandsbistanden.
Det fastslår Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov. 33 bistandsorganisationer som blandt andet Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis kritiserer i avisannoncer lovforslaget, som regeringen onsdag forhandlede med SF og Enhedslisten i forbindelse med næste års finanslov.
- Organisationerne ville ikke kende deres besøgelsestid, hvis de ikke gik ud og kæmpede netop for udviklingsbistand. Når det er sagt, er der en akut situation. Vi skal finde 4,5 milliarder kroner. Vi tager halvdelen fra Finansministeriet og den anden halvdel fra bistanden, siger Mette Gjerskov.
Hun henviser til, at Sverige, som i år tager knap 90.000 asylsøgere og næste år venter 100.000, bruger en femtedel af sin ulandsbistand - 20 procent - på asylsøgere i Sverige. Det samme sker i en række andre lande, påpeger hun.
- Det, vi gør, er ikke anderledes, end hvad vi har gjort hele tiden, eller hvad en række andre lande gør. Men det ændrer da ikke på, at jeg gerne ville kunne trylle pengene frem et andet sted. Det mangler jeg måske lidt i aviskampagnen, siger Mette Gjerskov.
Hun mener ikke, at regeringen kan hæve skatten for at finansiere flere asylsøgere.
Regeringen kritiserede Venstre for at spare det samme beløb, 2,5 milliarder kroner, på ulandsbistand, men det er ikke dobbeltmoralsk, mener hun.
- Der er væsentlig forskel på at tage penge fra verdens nødstedte og bruge på skattelettelser til de rigeste folk i Danmark, der har penge nok i forvejen. Og så bruge ekstra penge på at hjælpe folk i nød som asylsøgere, siger Mette Gjerskov
/ritzau/
