Glædeligt nyt til disse danskere: Skattelettelser på vej

Skrevet af Emil Martesen

10 uger siden

|

06/03/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er skattelettelser på vej til disse danskere.

Dagens topnyheder

Danske boligejere kan se frem til et økonomisk pusterum i 2025.

Det viser en ny analyse fra Nykredit, offentliggjort af Børsen, der forudsiger skattelettelser for mange husstande som følge af de seneste ændringer i boligvurderingerne.

Analysen afslører, at fra 2022 til 2024 har boligpriserne taget et dyk i 62 kommuner, og det resulterer i lavere skatter fra det kommende år, baseret på boligernes 2024-vurdering sammenlignet med deres 2022-vurdering.

Og det falder på et tørt sted for boligejerne, selvom skattelettelserne for mange vil være beskedne.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom hos Nykredit, lægger heller ikke skjul på, at hun er en smule overrasket over udviklingen:

"Jeg tror faktisk, at en del boligejere vil blive overraskede over det. Folk har svært ved at tro, at skatterne kan falde. Vi skal til at vænne os til, at boligskatterne fremover kommer til at bevæge sig op og ned sammen med prisudviklingen på boligmarkedet", siger hun til Børsen.

Men for en stund er der god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Dette skridt er nemlig en del af en bredere boligskattereform, der trådte i kraft den 1. januar 2024.

Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank, har tidligere sat ord på det i en artikel på Euroinvestor:

"Det vil sige, at når boligpriserne fremadrettet stiger, så kommer man til at betale mere i skat. Og når boligpriserne fremadrettet eventuelt falder, så kommer man til at betale mindre i skat".

Og denne reform har til hensigt at skabe et mere retfærdigt og økonomisk stabilt boligmarked, hvor skattebyrden tilpasses efter boligprisernes faktiske udvikling.