Godstog kollideret med bus i Mexico: Mindst 16 er dræbt

Skrevet af admin

14/02/2015

Mest læste i dag

Mindst 19 mennesker blev dræbt, da et godstog fredag ramte en fyldt passagerbus i det nordøstlige Mexico.

Yderligere 30 personer menes at være er kommet til skade. Myndighederne frygter, at dødstallet vil stige.

Flere af de i alt 60 personer i bussen er fortsat ikke reddet ud efter sammenstødet, oplyser myndighederne i delstaten Nuevo Leon. Blandt de omkomne er to børn.

- Vi er ikke sikre på antallet af døde. Nogle personer befinder sig fortsat inde i bussen, siger Jorge Camacho Rincón, leder af den civile beredskabstjeneste i Nuevo Laredo, til en lokal tv-station.

Ulykken skete ved 18-tiden fredag eftermiddag lokal tid ved togstationen i Camarones, tæt på grænsen til USA. Kollisionen skete, da bussen forsøgte at krydse jernbanesporene.

/ritzau/AFP