Golf: Europa genvinder Ryder Cup-trofæet

Europa genvandt søndag Ryder Cup-trofæet i den traditionsrige golfdyst mod USA. Europa med Thomas Bjørn på holdet fører med 14,5-9,5 og kan ikke længere hentes inden afslutningen på de fire sidste singler.

Jamie Donaldson sørgede for det afgørende point til Europa, da han bare skulle bruge 15 huller på at slå USA's Keegan Bradley i den ene af søndagens 12 afsluttende singler.

Søndag lignede det et spørgsmål om tid, inden trofæet igen ville ende på europæiske hænder.

USA var tvunget til at vinde de sidste fem singler for at tage sejren, og det virkede urealistisk, da Jamie Donaldson hurtigt skabte sig en klar føring i sin single.

Triumfen var den tredje i træk for Europa i Ryder Cup. Europa har vundet seks ud af syv trofæer i dette århundrede.

USA førte 2,5-1,5 efter de første fire matcher fredag, men siden overtog Europa føringen og har efterfølgende blot øget den.

Holdets danske islæt, Thomas Bjørn, kom aldrig til at spille den store rolle. Han var med til at vinde et halvt point ud af tre mulige.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip