Golf: Lucas Bjerregaard blander sig i kinesisk topstrid

Golfspilleren Lucas Bjerregaard kæmpede sig fredag ind i topstriden ved Shenzhen International på European Tour.

En fremragende runde på 67 slag - fem under banens par - sendte den 23-årige nordjyde hele 39 placeringer frem i feltet til en delt syvendeplads.

Turneringens førende, amerikaneren Peter Uihlein, har brugt fire slag mindre end Bjerregaard efter de to første dage.

Den danske spiller kunne fredag notere seks birdies og en enkelt bogey på sit scorekort ovenpå en mere jævn åbningsrunde torsdag i par - 72 slag.

Morten Ørum Madsen, der på førstedagen præsterede et hole-in-one, gik for anden dag i træk en runde i 71 slag. Det placerer midtjyden på en delt 20.-plads - syv slag efter den førende Peter Uihlein.

Søren Hansen og Søren Kjeldsen klarede ikke cuttet og er derfor ude inden weekendens finalerunder.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip