Golf: Olesen fortsætter fremgangen - nu nummer syv

Golfspilleren Thorbjørn Olesen fortsætter sit gode spil i den stærkt besatte European Tour-turnering WGC-HSBC Champions i Shanghai.

Danskeren er efter lørdagens tredje runde hoppet yderligere to skridt frem i den samlede stilling, hvor han nu er på en delt syvendeplads.

Olesen gik runden i 69 slag, tre under par, og er i alt syv slag under par inden den afgørende fjerde runde.

Seks birdies blev det til på de 18 huller, men Olesen leverede også en dobbeltbogey og en bogey, og det rækker altså til syvendepladsen side om side med den engelske stjerne Ian Poulter.

Der er fire slag op til førende Graeme McDowell fra Nordirland, som gik sin hidtil dårligste runde i turneringen og måtte nøjes med et slag under par.

Lige efter McDowell finder man japaneren Hiroshi Iwata, mens Bubba Watson (USA) og Martin Kaymer (Tyskland) deler tredjepladsen to slag efter den førende.

Den anden danske deltager i Shanghai - Thomas Bjørn - fik rettet lidt op på sin dårlige anden runde og slap igennem i 72 slag - banens par. Det giver en fremgang på otte placeringer i tabellen, men veteranen er som nummer 41 uden chance i topstriden.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip