Forside Nyheder Golfstater er klar til at sende soldater til Syrien

Golfstater er klar til at sende soldater til Syrien

Golfstater er klar til at sende soldater til Syrien

Lige nu læser andre

De to største nationer i de USA-allierede Golfstater har nu meldt sig på banen med tilbud om at sende landstyrker ind i Syrien.

Søndag meddeler de Forenede Arabiske Emirater, at man er klar til at sætte ind med soldater på landjorden.

Emiraterne følger dermed trop på en udmelding fra Saudi-Arabien torsdag, som vil det samme og opfordrer USA til anlægge en mere klar kurs i konflikten.

– Vores holdning har hele tiden været, at en koalition mod Daesh (andet navn for Islamisk Stat, red.), er nødt til at inkludere landstyrker, siger Anwar Gargash, der er juniorudenrigsminister i De Forenede Arabiske Emirater, under en konference i Abu Dhabi.

Læs også

Den vestlige koalition har modtaget en del kritik for ikke at inkludere tropper på landjorden.

De kurdiske tropper i Syrien, som den vestlige koalition samarbejder med, benytter sig som de eneste af landstyrker, og det har vist sig at være effektivt i kampen mod Islamisk Stat.

Golfstaternes Samarbejdsråd har ikke helt holdt sig uden for borgerkrigen i Syrien. Den regionale organisation er i forvejen direkte involveret i en saudiskledet militærindsats i Yemen, og den har indirekte sendt penge og våben til de syriske oprørere.

Ud over Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater består Golfstaternes Samarbejdsråd af Bahrain, Kuwait, Oman og Qatar.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK