Google går til kamp mod børneporno

Skrevet af Lotte Sørensen

17/06/2013

Dagens topnyheder

Databasen vil blive delt med andre søgemaskiner og politi.

Her kan de dele informationer om de billeder, som de blokerer i forsøget på komme børneporno på nettet til livs.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

På Googles blog skriver Jacquelline Fuller, direktør for Google Giving, at der i USA i 2011 blev anmeldt 17,3 millioner billeder og videoer af børn, der blev misbrugt. Det er fire gange så mange som i 2006, og tallet vokser endnu.

- Bag disse billeder er ægte, sårbare børn, som er ofre for seksuelt misbrug, og som bliver gjort yderligere til offer ved delingen af deres billeder, skriver hun.

Google vil blandt andet bruge en teknologi, der kan finde kopier af billeder, der er markeret som børneporno.

Google giver samtidig to millioner dollars - knap 11,2 millioner kroner - til en fond, som støtter selvstændige softwareudviklere, der laver teknologi til at bekæmpe børneporno.